| Kære medlemmer Så blev det tid til nyt fra foreningen, der er sket meget i foreningen siden sidste nyhedsbrev. Noget er allerede meldt ud på sociale medier, men I skal ikke snydes for nyhederne her også. |
| Generalforsamling 28. marts 2026 Så er det endnu engang tid til et af årets vigtigste arrangementer, Generalforsamlingen, som finder sted lørdag d. 28. marts kl. 11 i Terrariet – Kirkehelle 5, 5492 Vissenbjerg. Generalforsamlingen er foreningens vigtigste møde. Det er her, medlemmerne har den formelle beslutningsret – vi vælger bestyrelse, godkender regnskab og sætter retningen for fremtiden. I Nordisk Herpetologisk Forening bygger vi på frivillighed, faglighed og fællesskab. Forskning i foreningsliv viser, at aktiv deltagelse styrker både engagement og kvaliteten af beslutningerne. Når vi samles handler det derfor ikke kun om formalia, men også om fællesskab, vidensdeling og passionen for krybdyr og padder. Din deltagelse gør en forskel! Velmødt d. 28. marts i Terrariet. |
| Arrangementer og ture i 2026 Foråret er lige om hjørnet, i hvert fald, hvis man kigger i kalenderen, derfor er det også tid til at få planlagt årets ture. Vi hører gerne fra jer, hvis I har ideer eller forslag til ture eller arrangementer i foreningen. Så tøv ikke med at melde ind, hvis du gerne vil stå for en feltekskursion, en tur til en zoologisk have eller noget helt tredje. Randers Eksotiske Fuglemarked d. 12. april Jan Dahl Sørensen repræsenterer igen i år foreningen og kunne godt bruge en makker til at stå på standen med ham. Det er søndag d. 12. april kl. 9 – 13 Tag fat i Jan Dahl Sørensen enten via Facebook eller på 27 65 20 78. Tur til Malmø Terrariet d. 18. april Tag med på tur til Terrariet i Malmø lørdag d. 18. april. Jimmi har arrangeret endnu en hyggelig tur til en zoologisk have for NHF medlemmer! Læs mere om turen på begivenheden på Facebook: Tur til Malmø Terrariet Hvis der skulle være spørgsmål eller andet i forhold til turen, så tag fat i Jimmi Pedersen enten via Facebook eller på 20 20 92 53. Turen er kun for NHF medlemmer og deres pårørende. Symposium 2026 d. 22. august Traditionen tro, så kommer der selvfølgelig også et symposium i 2026. Dette er allerede godt i gang med at blive planlagt og de første oplægsholdere er allerede booket – hvem dette er, må I vente lidt endnu på at få at vide. Men vi lover spændende oplæg igen i år! Sæt kryds i kalenderen d. 22. august 2026! |
| Nyt på NHF.dk Opdræts Certifikats Generator – Certificate of Origin Generator Det ultimative hack til dig der opdrætter! Glem alt om rodede Excel-ark og manuelle opslag. Vi lancerer verdens første intelligente certifikat-generator – og den er gratis! Vi har kodet en unik motor, der taler direkte sammen med de globale databaser. Det betyder mindre bøvl og mere tid til dyrene. Hvorfor skal du bruge den? Auto-udfyld: Skriv navnet, og vi henter data direkte fra GBIF & CITES-databasen. Lovpligtig info: Upload et billede af dyret og tast pasningskrav ind. Så overholder du nemt reglerne om pasningsvejledning ved salg. Dit look: Vælg selv: Er du til det “Klassiske” look eller vores nye “Moderne” design? Gør dine papirer lige så professionelle som dit opdræt. Prøv den nye generator her: Opdræts Certifikats Generator Køb og salg på NHF.dk En ny rubrik på NHF.dk, hvor alle kan annoncere – og hvor alle er velkomne. Køb Sælg Skab nye forbindelser Find det hele her: NHF Køb og salg God fornøjelse Arkiv på NHF.dk Der er lavet lidt om på hjemmesidens arkiv, så der fremover er et offentligt arkiv åbent for alle og et medlemsarkiv kun for medlemmer. I medlemsarkivet vil de 3 nyeste udgivelser altid være at finde, det kræver et medlemskab i foreningen at tilgå disse. I det offentlige arkiv vil alle andre artikler end de 3 nyeste være, og her behøver man ikke et medlemskab af foreningen for at læse med. Arter.dk På Arter.dk har vores indhold ændret karakter, det er nu blevet et fællesskab, som man kan følge, hvilket skaber flere muligheder. Dette medfører flere ting, bl.a. vil vores feltture derfor nu også blive oprettet derinde. Der er ligeledes et forum på fællesskabet derinde, hvor man kan stille spørgsmål med relation til danske arter. Gå ind og tjek det ud – det er også her man registrerer sine fund af danske krybdyr og padder i naturen. Tjek det ud |
| Kryb Under Dynen – Børnepodcast Vi har i NHF startet noget nyt op – en børnepodcast. Den vildeste (og mest hyggelige) putning starter her! Er det svært at få de små til at finde ro? Nu kan I bytte de klassiske godnathistorier ud med magiske fortællinger fra naturens rige i børnepodcasten: Kryb Under Dynen. Vi tager børnene med på eventyr i det høje græs, i outbacken og ud på de åbne vidder. Her møder vi alt fra seje skildpadder til klatrende slanger, gekkoer og meget mere – fortalt så alle kan være med! Vi håber jeres børn vil tage godt imod det. Historierne er i et tempo, så øjnene automatisk begynder at lukke i. I skrivende stund er der allerede 7 afsnit, som allerede er klar til at blive lyttet til Gør dynen klar, dæmp lyset og lad os besøge de fantastiske padder og krybdyr sammen. Lyt til Kryb Under Dynen nu på Spotify, Apple Podcasts eller din favorit-app. |

