Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Geckotagung

maj 17 @ 19:00 - maj 19 @ 13:00

37. International Geckotagung
Geckotagung er et arrangement for gekko entusiaster, hvor ligesindede mødes fra fredag til søndag i pinsen. Her mødes nye som gamle gekkoholdere med interesse for gekkoer og deres levesteder.
Det hele startede i 1985 i Berlin, hvor nogle pionerer mente, at det kunne være hyggeligt at samles til mere end den hurtige smalltalk til messer. Når snakken gik omkring gekkoer, var et par timer bare ikke nok.
Det blev hurtigt til mere end private hjem kunne rumme og en årlig begivenhed hvor omkring 100 gekkotosser mødes i pinsen til foredrag og hyggelig gekkosnak.
Geckotagung er ikke nogen forening eller del af en forening, men bare en flok med samme interesse. Det betyder også at der hvert år findes en ny arrangør som hovedsagligt har været fra Tyskland.
I år har vi så fået lov til at afholde arrangementet i Danmark i samarbejde med NHF.
Det hele kommer til at foregå på Givskud Hostel fra fredag den 17/5 til søndag den 19/5.
Da Geckotagung ikke er en forening, er det et selvfinansieret arrangement. Finansieringen kommer hovedsaligt fra gavmilde sponsorer.
Det endelige foredrags program er ikke helt på plads endnu, men jeg kan godt love, at der bliver noget for enhver, med foredrag på tysk og engelsk om gekkoer fra hele kloden.
Tidsplanen er dog næsten den samme som altid
Fredag : Ankomst og fællesspisning kl. 19 Vi arbejder stadig på menuen (tilmelding nødvendig)
Lørdag: kl. 10-12 Ankomst for dem der ikke overnatter på stedet. Her mødes vi og får snakket af inden foredragene og hvis nogen har dyr, bøger eller planter de skal bytte er der også tid og plads til det.
Kl. 12.00 Frokost buffet DKK 125,- pr. pers. (tilmelding nødvendig)
Kl. 13.00 officiel start på mødet og første foredrag
Foredragene løber til kl. 19.00 selvfølgelig med indlagte pauser
Der vil i løbet af dagen også være auktion over terrarietilbehør og lignende fra vores sponsorer samt afstemning om hvor næste møde skal foregå.
Kl. 19.15 fællesspisning med en helstegt pattegris DKK 200,- (tilmelding nødvendig)
Søndag: kl. 10.00 start på foredragene
Kl. 13.00 Geckotagung er slut og I kan glæde jer til 2025
Det endelige foredragsprogram følger
Det er selvfølgelig også muligt at deltage uden at overnatte.
Tilmelding på mail varanusgeckos@gmail.com med information om deltagere og hvilke dage man deltager samt hvilke måltider man ønskes ud over morgenmad. Sidste frist for tilmelding er 1. maj 2024.

Detaljer

Start:
maj 17 @ 19:00
Slut:
maj 19 @ 13:00

Sted

Givskud zoo