Søren Nøhr Tang
Formand
Jeg er uddannet biolog med flere års professionel erfaring i eftersøgning af danske arter af padder både konventionelt og gennem nyere teknikker såsom miljøDNA. Jeg holder og opdrætter flere arter af gekkoer, primært fra Ny Kaledonien. Mit virke i NHF består af, at være ansvarlig for interessegrupper, samarbejdspartnere samt planlægning og afholdelse af lokalarrangementer.
Claus Wandborg
Næstformand
Jeg blev introduceret til krybdyr I 2016, I forbindelse med min uddannelse til dyrepasser. En hvilket jeg også arbejder med til dagligt, på Århus Universitet. Udover det har jeg en lille brolægger virksomhed. Privat holder jeg meget af australske skinker og slanger. Men holder også mange invertebrater, af forskellig art. I NHF har jeg mange hatte, idet jeg hjælper til hvor det er nødvendigt.
Lisa Steen
Kasserer
Jeg var så heldig at blive introduceret til hobbyen for små 20 år siden og kort derefter “flyttede” den første leopardgekko og landskildpadde ind. Disse 2 arter (+farvefrøer) er stadig mine favoritter. Jeg har i mange år været aktiv i den lokale interessegruppe, som messe ansvarlig for jylland og i hovedbestyrelsen. Jeg er kasseren her i bestyrelsen.
Christian Raavig
Bestyrelsesmedlem
Jeg har været medlem af NHF siden jeg var 12år med enkelte års pause.
NHF har altid været et vigtigt fælleskab for mig. Min interesse for herpetologien spænder bredt, dog har nogle af mine store kærligheder har altid været varaner og gekkoer samt feltherpetologien.
Stefan Brødsgaard Thomsen
Bestyrelsesmedlem
Jeg har altid været fascineret af dyr og jeg var ikke ret gammel før jeg selv begyndte at holde dyr. Ligeledes har vi altid haft dyr af forskellige slags i familien, men min interesse gik hurtigt mod det mere eksotiske og specielle. Jeg blev medlem af foreningen, da jeg mødte dem på en messe for efterhånden en del år siden. I løbet af de sidste år har fællesskabet og foreningen fået stor betydning for mig og jeg er stolt af at være en del af NHF.
Valdemar Egelund Jørgensen
Bestyrelsesmedlem
Jeg er biolog og skrev min masters afhandling om gekkoer hvor min største interesse indenfor hobbyen også ligger. Nogen vil nok kende mig igennem mine billeder af krybdyr fra mine feltture. Siden 2010 har jeg fulgt med på sidelinjen af NHF og blev først medlem i 2019. Mit hovedansvar i bestyrelsen er hjemmesiden og vores sociale medier.
Jesper Jørgensen
Bestyrelsesmedlem
Jeg har været en del af terrariehobbyen siden slutningen af 90’erne og har været medlem af NHF det meste af tiden. De seneste år har feltherpetologien for alvor fanget min interesse, men min passion ligger stadig først og fremmest i hold og opdræt af slanger og øgler. Jeg håber, at mit arbejde i bestyrelsen kan være med til at udvikle NHF i en retning, hvor foreningen skaber endnu større værdi for medlemmerne – blandt andet gennem vidensdeling og et stærkt fællesskab.
Hans Viborg
Suppleant
Jeg har, så længe jeg kan huske, været fascineret af padder og især krybdyr, og i 1992 blev jeg medlem af NHF. Gennem min uddannelse og senere arbejde på Naturhistorisk Museum har jeg beskæftiget mig med forskellige aspekter omkring vores hjemlige arter af padder og krybdyr, både uddøde og nulevende. Privat interesserer jeg mig mest for øgler.
