Kære medlem af NHF, kære interesseret der læser med.
2020, har været et ekstraordinært år for os alle, jeg vil dog forsøge at lægge fokus på de tiltag vi har igangsat i foreningen fra bestyrelsens side og hvilke tiltag I forhåbentlig kan forvente bliver rullet ud i løbet af 2021.
Vi har nedsat en række ”arbejdsgrupper” som med en tovholder fra bestyrelsen skal sætte fokus på en række områder der vil fremme foreningen. Formålet med arbejdsgrupperne er at udvikle foreningen i retning af, at gøre sig mere relevant men også, at få fokus på medlemmerne ude i det lokale.
Tanken bag arbejdsgrupperne er også at inkludere jer medlemmer i det arbejde som udgør foreningen, hvad mener jeg så med det?
Jo, som medlem er noget af det værste at føle at man står uden indflydelse og uden indsigt. En arbejdsgruppe med en tovholder fra bestyrelsen giver mulighed for direkte indflydelse og direkte kontakt med bestyrelsen og derfor mulighed for at forme foreningen i den retning som du ønsker det. Der er selvsagt nogle basale ting omkring en arbejdsgruppe som skal på plads inden denne lanceres og skubbes ud over kanten. Hvad er formålet, hvordan skal den grundlæggende arbejdsgang være og hvad ønsker vi at bidrage med inden for denne gruppe, når disse ting er på plads vil vi både invitere personer vi mener kan gavne udviklingen af foreningen, men også gøre det muligt at deltage helt uopfordret via kontakt formular på hjemmesiden. Meningen med en arbejdsgruppe er ikke at det nødvendigvis er bestyrelsen der ligger retningslinjerne eller vælger personer til eller fra, men at den er fordret og opvokset iblandt jer medlemmer. Vores primære opgave som bestyrelse vil være at forsøge, at få tiltag til at ske og koordinere arbejdsgrupperne imellem, specielt hvis der er overlappende områder i mellem arbejdsgrupperne. Et godt eksempel på dette er bla vores instagram som med hjælp fra medlemmer har haft den mest fantastiske start.
Af arbejdsgrupper kan nævnes:
Redaktion (både online og trykt format)
Online medier (hjemmeside, SoME, youtube, podcast ect)
IG’er (Interesse-grupper, her under også arrangementer (nationale samt evt lokale).
Formidling (Messer, udstillinger, vidensdeling)
Etik (her under lovgivning omkring dyrehold)
I foråret til generalforsamlingen tog vi en beslutning om at gøre foreningen mere digital, hvor der med tilladelse til generalforsamlingen blev givet mulighed for online udgivelser, der i sammenhæng med det trykte blad skal være med til at skabe en mere totaloplevelse af at være medlem af NHF. I vinters kom vi med vores første reelle online udgivelse der bla. Kan findes på vores hjemmeside. Hjemmesiden har fået en makeover, vi er næsten i mål. Der arbejdes PT på medlemsdatabasen således det bliver nemt og overskueligt at følge dit eget medlemskab, ligeledes ønsker vi at implementere en abonnementsordning, som vi kender det fra eksempelvis netflix mm. Hvor du som medlem simpelt kan gå ind og ændre din medlemsstatus. Dit medlemskab vil stadig være gældende for et år ad gangen, uanset om du tegner dig med engangsbetaling eller via abonnement. Vores online bibliotek er stadig under udvikling. Vores bibliotek er omfattende og kræver en løsning som gør sig godt i forhold til søgbarhed og det skal være intuitivt at benytte hvad enten man er ny eller erfaren ud i herpetologien (om det er felten/naturen eller hold og opdræt) er det muligt at finde det man søger inden for vores udgivelser. Ligeledes vil det i sammenhæng med den opdateret medlemsdatabase være muligt at ”forskyde” offentliggørelsen af seneste udgivelser så disse kun er tilgængelige for medlemmer og først senere frigives til offentligheden.Vi havde en række af arrangementer planlagt for jer medlemmer og enkelte åbne for alle, desværre var det ikke muligt for os at afholde disse grundet restriktionerne. Vi har dog ikke glemt dem men derimod gemt dem til når det igen er muligt for os at mødes. Vi har derfor også investeret i udstyr der gør det muligt for os at levere online udgivelser til jer, både i form af videoformat men også podcast scenen bevæger vi os ud i. Forhåbentligt kan vi både byde jer på live udsendelser og optagelser der fanger jeres interesse. Både fra felten, hjemme privat eller ude og opleve Zoologiske haver. Det er dog med en hvis indlæringskurve for os og tager derfor rigtig gerne imod gode råd og vejledning fra jer alle. Vi er blandt andet også i stærk dialog med Terrariet Vissenbjerg om hvordan vi kan udvikle og styrke vores samarbejde til gavn for jer medlemmer, hobbyen og zoologiske anlæg.
I bestyrelsen er vi også enige om at der skal sættes ressourcer af til at støtte lokale initiativer som hjælper til bevarelsen af krybdyr og padder. Det behøver ikke nødvendigvis at være danske projekter, men det er klart at projekter født og udviklet i Danmark er nærliggende at støtte.
Forberedelserne til næstkommende Generalforsamling er allerede igang, lige nu arbejder vi hen imod den klassiske version da vi har svært ved at se en online version værende specielt gavnende for vores forening og ligeledes vil en online generalforsamling besværliggøre, at sikre, at alle fremmødte samt interesserede medlemmer bliver hørt.
I ønskes et rigtig godt nytår
på vegne af bestyrelsen
Christian Raavig
Formand Nordisk Herpetologisk Forening